Indlæser Begivenheder

« All Begivenheder

  • Denne begivenhed er allerede afholdt.

Filmstationens franske filmklub – Plein Soleil

14. marts @ 20:00 - 22:00

Kalenderen siger forår. Men vejret er grå nuancer og nedbør.

Derfor inviterer FilmStationen til den gentagende Franske Filmklub, hvor I i denne omgang med sikkerhed vil kunne komme inden for og få varmen. Vi skal nemlig i filmisk forstand en tur til den franske riviera og varmere himmelstrøg.

Vi viser Jacques Derays La Piscine.

I filmen møder vi forfatteren Jean-Paul (Alain Delon) og hans kæreste Marianne (Romy Schneider). De har isoleret sig i en vens villa på Cote d’Azur tæt ved St. Tropez for at holde ferie. Her får de dagene til at gå med at opholde sig ved poolen som det meste af filmen centrerer sig omkring.
Men tosomhed varer dog ikke ved. Jean-Pauls gamle ven (og Mariannes tidligere elsker!), Harry (Maurice Ronet), melder sin ankomst. Med sig har han sin datter (Jane Birkin). Hurtigt udvikler idyllen sig til en atmosfære af seksuel jalousi og besiddertrang der får fatale konsekvenser.

La Piscine er en kult-thriller fra 1969, man ikke vil gå glip af. Alt syder og bobler. Brune og nøgne kroppe. Had, kærlighed og jalousi. Og lidt for meget alkohol. Alt blandes og bliver til en berusende fransk cocktail.

Vi vil som altid tænde for stearinlysene, servere lidt dejlig rødvin og spille en fransk melodi.

Vi glæder os til at se jer – vous voir! <3

Detaljer

Dato:
14. marts
Tidspunkt:
20:00 - 22:00
Hjemmeside:
https://www.facebook.com/events/634493640305736

Sted

FilmStationen
Lygten 2
København, 2400 DK
+ Google Map